Cannonball er en 1-dags-festival, der sætter rocken i stævne i hjertet af Næstved d. 21. maj 2022.

Cannonball afholdes første gang den 21. maj i Rådmandshaven centralt i Næstved by.

Udover 13 bands, der spiller fra to scener, vil der på festivalen blive udstillet fede 70’er biler, være et stort sortiment af gode øl og drikkevarer, og et bredt sortiment af mad og streetfood.

Talsmand Erling Daell udtaler:

"Cannonball er for os arrangører en investering i at skabe en tilbagevendende begivenhed i Næstved, som kan lokke både lokale, og rockfans fra det ganske land, til byen til et fedt 1-dags program i rockens tegn. Vores mål er først og fremmest at skabe et fokuseret, nyt event for rockgenren, som vi selv og et publikum vil elske at besøge år efter år. Vi vil gøre alt hvad vi kan for at Cannonball 2022 bliver mindeværdig og velafviklet og håber, at et rocksultent publikum vil støtte op"

Årets hovednavn D-A-D er en selvskreven main-headliner, når vi snakker om institutioner i dansk rock, og det bliver uden tvivl kærkomment, at opleve deres udødelige klassikere som "Sleeping My Day Away" og "It's After Dark" i et stort open air setup igen. The Sandmen har i Allan Vegenfeldts ikoniske vokal et af landets stærkeste esser, og mægtige Kellermensch er tilbage i fuldt flor med deres storladne mørkemands-rock. Derudover vil festivalen servere en varieret rockbuffet i form at Bonafide (SE), VA Rocks (SE), Grumpynators, Soren Andersen, The Courettes, The Demtones (SE), Columbian Neckties, Junkyard Drive, Timechild og The Centipedes.


Frederik Schnoor, Erling Daell og Michael H. Andersen. Foto. Jakob Muxoll.

De tre bagmænd bag festivalen, Michael H. Andersen, Frederik Schnoor og Erling Daell, har alle dedikeret deres liv til rock 'n' roll som henholdsvis musikere, festivalarrangører, pladeselskabsejere og entreprenører i musiklivet - og talsmand Erling Daell, som udover at være rock-entusiast, til dagligt er direktør for Jem & Fix og Harald Nyborg i Sverige, siger:

"Cannonball-navnet skal forstås som en rock-kanonkugle støbt af tre venners kollektive fascination af de sidste 50 års rock fra de tidligere 1970'ere og frem til nutiden. Når vi skal være helt ærlige, er vi tre excentrikere med hang til rock 'n' roll, nostalgi og fest, og derfor hænger den her seventies, comic-strip-agtige tilgang til plakaten og hele festivalen bare godt sammen. Cannonball er skabt af rockfans, for rockfans!"




Billetsalget er åbent her: billetto.dk/e/cannonball-billetter-543288

Priser:
Dagsbillet: 599 kr.
Dagsbillet + t-shirt: 699 kr.
VIP-billet (dagsbillet + t-shirt + 10 fadøl): 999 kr.

Det er desuden muligt at tilkøbe bustur t/r fra København på dagen for 150 kr.